Ældre- handicapvenlige boliger

Randers Kommune råder over et antal boliger, som er egnede til personer med fysiske handicaps. De fleste boliger er 2-rums boliger - enkelte boliger er på 3 rum.

Ansøg om en bolig her

Nærmere oplysninger kan fås ved henvendelse til Visitationsenheden på telefon 89 15 25 50.
Ansøgningsskema og fortegnelser over boliger udleveres fra Visitationsenheden.

Det er boligforeningerne der administrerer de fleste ældre- handicapvenlige boliger. Det er ikke nødvendigt at være medlem af en boligforening for at komme i betragtning til de ældre- handicapvenlig boliger Randers Kommune har anvisningsret til. Det er en god ide at være medlem af så mange boligforeninger som muligt og være aktiv søgende, så man selv har mulighed for at søge andre boliger.

Ældrebolig med kald

Ældreboliger med kald - er for ældre eller handicappede, der har brug for nogen fysisk eller psykisk pleje og omsorg døgnet rundt. Ældreboliger med kald svarer stort set til det, man tidligere kaldte beskyttede boliger. Boligerne ligger tæt på et center, som sørger for praktisk og personlig hjælp.

Ved behov for optagelse i ældrebolig med kald kontaktes Visitationsenheden på telefon 89 15 25 50.

Visitator aflægger besøg i hjemmet for sammen med borgeren at finde den bolig, der er behov for. 
Visitator udfylder de nødvendige papirer.

Plejebolig

Plejeboliger er for personer med et stort behov for fysisk eller psykisk pleje og omsorg døgnet rundt. Plejeboliger svarer til det, man tidligere kaldte plejehjem.

Ved behov for optagelse i Plejebolig kontaktes Visitationsenheden på telefon 89 15 25 50. 

Visitator aflægger besøg i hjemmet for sammen med borgeren at finde den bolig, der er behov for. Visitator udfylder de nødvendige papirer.

Nogle af plejeboligerne er specielt indrettet til demente personer.

I plejeboliger er der tilknyttet medarbejdere, som hjælper beboerne med at klare dagligdagen. Du kan søge en plejebolig, hvis du - trods massiv hjælp - ikke kan klare at bo alene. Det vil typisk være, når det ikke længere er nok med hjemmeplejens eller dine pårørendes praktiske støtte og pleje.

Bemærk at upraktiske boligforhold, utryghed eller høj alder berettiger ikke i sig selv til en plejebolig.

Demensboliger

Ved behov for optagelse i demensbolig skal man være lægelig udredt, derefter kontaktes visitationsenheden på
telefon 89 15 25 50.

Visitator udfylder de nødvendige papirer.