Personlige hjælpemidler

Målgruppen for støtte til hjælpemidler og forbrugsgoder er personer med nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne.

Hvordan søger jeg et hjælpemiddel?

Vil du søge om tilskud til hjælpemidler, skal du søge hos kommunen. I ansøgningen skal du fortælle hvordan hjælpemidlet kan kompensere for din eller dit barns nedsatte funktionsevne. Hvis det er første gang, du søger, eller din funktionsevne har ændret sig, skal kommunen have aktuelle oplysninger fra sygehuset eller din læge.

Ønsker at du at søge om hjælp, skal du så vidt muligt benytte dig af kommunens selvbetjeningsløsning. 

Søg om hjælpemidler

Hvem kan søge om hjælpemidler?

Du eller dit barn med et varigt fysisk eller psykisk handicap kan blive aflastet i hverdagen med hjælpemidler.

Du skal søge kommunen, inden du køber, og du kan få støtte til det bedst egnede og billigste hjælpemiddel. Ønsker du et dyrere hjælpemiddel, skal du selv betale den ekstra udgift.

Hjælpemidler bevilges ud fra princippet om at de skal være bedst og billigst. Hjælpen ydes til anskaffelse af det bedst egnede og billigste hjælpemiddel.

Kommunen kan indgå aftaler med firmaer om køb af hjælpemidler for at opfylde princippet om bedste og billigste hjælpemiddel. Kommunen kan på denne baggrund fastsætte et standardsortiment af hjælpemidler.

Mulige hjælpemidler:

Bleer og bind

Hjælp til indkøb af bleer og bind i forbindelse med inkontinens er opdelt i to grupper:

  • Personer under 18 år.
  • Personer over 18 år.

Fælles for begge grupper er, at der skal være tale om et lægelig dokumenteret problem med inkontinens. Modtagere af hjælpen er brugere, som har problemer med urin/- og eller afføringsinkontinens.

Ved behov for bleer og bind, skal du rette henvendelse til Kontinensklinikken på tlf. 8915 2915.

Brokbind

Hjælpen dækker behovet for brokbind, med det formål at afhjælpe generne ved brok samt at forbedre brugers mobilitet og holde bughulen på plads, så bruger i videst muligt omfang kan varetage daglige funktioner.

Modtager af hjælpen er brugere med varigt brok

Følgende indgår i hjælpen:

  • Almindeligt brokbind
  • Brokbind med hul til stomi

Tildelingskriterier: Ved første bevilling kræves dokumentation fra læge.

Søg om hjælpemidler

Brystproteser

Modtager af hjælpen er brugere, som mangler eller delvist mangler et bryst. hjælpen har til formål at brugeren i påklædt tilstand fremtræder som tidligere.

Følgende indgår i hjælpen: 

  • Hel-protese
  • Del-protese
  • Brystvorter
  • Strips til fastholdelse af protese

Ved første bevilling kræves dokumentation fra læge. Sygehuset bevilger indopererede brystproteser. Der ydes ikke hjælp til protesebrystholdere eller badedragter.

Søg om hjælpemidler

Diabetes, ikke insulinkrævende

Hjælpen dækker: Diabetes materialer til tabletbehandlede diabetikere.

Det omfater teststrimler og lanchetter. 
Hvad indgår i hjælpen:

  • 150 teststrimler årligt
  • 150 lancetter årligt

Formålet er at brugeren selv kan kontrollere sit blodsukker og sin diabetes, således at brugeren i videst muligt omfang kan varetage sine daglige funktioner.
Modtager af hjælpen er tabletbehandlede diabetikere og bevilling tildeles ved lægelig dokumenteret behov.

Søg om hjælpemidler

Diabetes, insulinkrævende

Hjælpen dækker: diabetes materialer til insulinkrævende diabetikere eller kombinationsbehandling (tabletter samt insulin).

Det omfatter:

  • Insulinpenne
  • Injektionskanyler til engangsbrug
  • Teststrimler
  • Lancetter
  • Blodsukkermåleapparat
  • Taleenhed til blodsukkermåleapparat for synshandicappede

Hvad indgår i ydelsen:

  • Max. 1800 teststrimler
  • Max. 1800 fingerprikkere
  • Halvdelen af udgiften til et blodsukkermåleapparat
  • Insulinpenne

Formålet er at brugeren selv kan kontrollere sit blodsukker og sin diabetes, således at brugeren i videst muligt omfang kan varetage sine daglige funktioner. 

Modtager af hjælpen er insulinkrævende diabetikere og bevilling tildeles ved lægelig dokumenteret behov.

Søg om hjælpemidler

Halskrave / Nakkestøtte

Hjælpen dækker behovet for kompensation for varigt nedsat eventuelt ophævet muskelstyrke i nakke / hals.

Følgende indgår i hjælpen - Ortopædisk hjælpemiddel, som har en korrigerende, aflastende eller støttende funktion:

  • Halskrave
  • Nakkestøtte

Formålet med bevilling er at brugerens nakke / halsfunktion kompenseres, således at brugeren i videst muligt omfang kan varetage daglige funktioner.

Modtager af hjælpen er brugere med behov for støtte af nakke / halsfunktion for at kunne spise og drikke.

Ved første bevilling kræves dokumentation fra læge eller speciallæge.

Brugeren har varigt nedsat, eventuelt ophævet muskelstyrke i nakke / hals.
Brugere, hvor der er konstateret sygelige tilstande, der bevirker at hovedet ikke kan holdes oprejst i stående eller siddende stilling.

Søg om hjælpemidler

Kompressionsstrømper

Hjælpen dækker behovet for afhjælpning af en svær, varig kredsløbslidelse. Målet er mindske brugerens gener ved kredsløbslidelsen. Modtager af hjælpen er brugere med svære, varige kredsløbslidelser. Følgende indgår i hjælpen:

  • Kompressionsstrømper til arme
  • Kompressionshandsker til hænder
  • Kompressionsstrømper til ben
  • Kompressionsveste

Ved første bevilling kræves dokumentation fra læge.

Hjælpen bevilges til brugere: 

  • Med svære grader af åreknuder, som ikke svinder efter fornøden behandling 
  • Med varige følger efter blodpropper i ben eller arme
  • Med varige hævelser på grund af følger efter strålebehandling 
  • Med kronisk ødem (væske) p.g.a. en varig, utilstrækkelig funktion af vener eller fraførende lymfekar Hjerte-karsygdomme

Der kan ikke ydes hjælp til støttestrømper og antiembolistrømper, som anvendes ved lettere benproblemer, irritationer, uro i benene, eller for at forebygge venelidelser.

Søg om hjælpemidler

Lændebælte og støttekorset

Hjælpen dækker behovet for ortopædiske hjælpemidler, som har en korrigerende, aflastende eller støttende funktion.

Følgende indgår i hjælpen:

  • Lændebælte - dosibælte
  • Støttekorset
  • Reparation

Modtager af hjælpen er brugere med nedsat funktionsevne i ryggen. Formålet med bevilling er at hjælpemidlet i væsentlig grad afhjælper brugerens nedsatte funktionsevne i ryggen. 
Tildelingskriterier: 

  • Ved første bevilling kræves dokumentation fra almindelig læge, ortopædkirurg eller reumatolog.
  • For bevilling skal brugeren have en af følgende diagnoser:
  • Svære slidgigtforandringer i rygsøjlen
  • Degeneration af båndskive i rygsøjlens lændedel
  • Scoliosis
  • Spondylitis ankylopoietica (Bechterews sygdom)
  • Spondylolishesis
  • Osteoporose. Knogleskørhed.
  • Muskeldystrofi (svind af rygmuskulatur)
  • Varige eftervirkninger efter brud

Søg om hjælpemidler

Ortopædisk fodtøj

Hjælpen har til formål at brugere med svær og varig foddeformitet får forbedret sin mobilitet.

Formålet med hjælpen er at kompensere brugeren for en svær og varig foddeformitet og forbedre brugerens mobilitet samt at hindre forværring af foddeformitet og brugerens mobilitet. 

Modtager af hjælpen er brugere med varige og svære foddeformiteter, hvis generne af foddeformiteten kan afhjælpes. 

Følgende indgår i hjælpen:

  • Håndsyet fodtøj
  • Fabriksfremstillet fodtøj
  • Kapselsko
  • Bandagesko
  • Forhøjelser over 2,0 cm
  • Gængesål
  • Ortopædiske fodindlæg
  • Tilretning af almindeligt fodtøj

Tildelingskriterier:
Ved første bevilling kræves dokumentation fra speciallæge (ortopædkirurg og / eller reumatolog), sygehus eller egen læge. 
Indikationer for bevilling: 

  • Leddegigt med svært forfodsfald og tådeformiteter (indlæg evt. suppleret med gængesål)
  • Sårdannelser med risiko for sår i fodsålen med føleforstyrrelser som følge af sukkersyge, kroniske nervelidelser eller ved svær kompromittering af blodomløbet
  • Svært forfodsfald ved samtidigt dårligt blodomløb, klostillede tæer, hammertæer, deforme ledhoveder på mellemfodsknoglerne.
  • Stiv fodrod – medfødte sammenvoksninger (coalitio), svære fejlstillinger efter brud på fodrodsknogler, kroniske ledbetændelser eller leddegigt
  • Erhvervet platfod som følge af degeneration
  • Aflastning af smertende ar i fodsålen
  • Andre foddeformiteter af tilsvarende sværhedsgrad efter særlig begrundelse, som svært fikseret platfod, svær slaphed af ledbånd og ledkapsler ved medfødt knogleskørhed
  • Svært fikserede hulfødder.
  • Hælforhøjelser bevilges grundet følger efter frakturer og / eller kunstige led
  • Gængesåler bevilges ved svær stivhed i fodleddet, eksempelvis som følge af operation

Ortoser kan også tildeles ved andre invaliderende tilstande 

Afgrænsning: 

  • Der ydes ikke hjælp til almindelig fabriksfremstillet fodtøj 
  • Der ydes ikke hjælp til fodindlæg ved almindelig platfod eller blød platfod hos børn 
  • Ved forhøjelser under 2,0 cm er der fuld egenbetaling. 
  • Der er egenbetaling på ortopædisk fodtøj til børn og voksne med tilskud.
  • Der er egenbetaling på almindeligt fodtøj, og tilskud ydes såfremt brugeren benytter sko med 2 numres forskel.

Søg om hjælpemidler

 

Ortosesystemer

Hjælpen har til formål at kompensere for brugerens funktionsnedsættelse i forbindelse med amputationer.

Formålet med hjælpen er, at brugerens funktion forbedres, så brugeren i videst muligt omfang kan varetage sine daglige funktioner. Modtagere af hjælpen er brugere, der har gennemgået en amputation, og har behov for proteser for at kunne udføre funktioner i dagligdagen. 

Følgende indgår i hjælpen:

  • Benproteser
  • Armproteser

Tildelingskriterier:

  • Lægelig dokumentation fra behandlende sygehusafdeling.
  • Der skal foreligge en lægefaglig vurdering hvoraf det fremgår, at brugeren efterfølgende kan indgå i den nødvendige protesetræning.

Søg om hjælpemidler

Paryk

Modtager af hjælpen er brugere med vansirende skaldethed, som udgangspunkt på baggrund af sygdom eller ulykke.

Hjælpen har til formål at kompensere for varigt hårtab.  
Følgende indgår i hjælpen: 

  • Fabriksfremstillede parykker
  • Individuelt fremstillede parykker
  • Herretoupeer

Hjælpen bevilges ikke ved almindeligt hårtab hos mænd – f.eks. familiær skaldethed 
Hjælpen omfatter ikke hår-extensions, men udelukkende helparykker og toupéer 
Hjælpen bevilges ikke ved midlertidigt hårtab som følge af kemoterapi. Parykken leveres af sygehusvæsenet.

Søg om hjælpemidler

Skinner og bandage

Hjælpen har til formål at understøtte eksisterende funktion eller kompensere for brugerens nedsatte kraft i arme og / eller ben.

Følgende indgår i hjælpen: 

  • Helbensskinne / ortose (knæ, ankel og fodled)
  • Knæskinne / ortose
  • Underbensskinne / ortose
  • Ankelskinne / ortose
  • Fodkapsel
  • Dropfodsskinne
  • Funktionsskinne
  • Bandage
  • Reparation

Formålet med bevilling er at brugerens funktion forbedres, så brugeren i videst muligt omfang kan varetage sine daglige funktioner. Modtager af hjælpen er brugere med varigt og dagligt behov for skinner, bandager og proteser for at kunne udføre funktioner i dagligdagen.  

Ved første bevilling kræves dokumentation fra speciallæge, sygehus eller egen læge. 

  • Alle behandlingsmuligheder skal være udtømte og udsigtsløse.
  • Brugeren skal have et varigt behov.

Søg om hjælpemidler

Stomimaterialer

Hjælpen har til formål at kompensere for unormal tarmfunktion og / eller urinvejsfunktion.

Modtagere af hjælpen er brugere, der har fået foretaget én af følgende operationer: 

  • Colostomi
  • Ileostomi
  • Urostomi

Følgende indgår i hjælpen: 

  • Stomiposer
  • Stomibælter
  • Stomipasta

Tildelingskriterier:
Dokumentation fra læge eller sygehus om behov.
Der ydes ikke hjælp til:

  • Gaze
  • Affaldsposer
  • Vatpinde
  • Handsker
  • Hudservietter

Søg om hjælpemidler

Få mere information om stomi på Stomiforeningen COPAs hjemmeside