Undervisning, rådgivning og vejledning

I forbindelse med bevilling af svagsynsoptik og synshjælpemidler vil du modtage fornøden undervisning i brugen heraf, og ved behov vil du kunne tilbydes kompenserende specialundervisning i forhold til brug af hjælpemidlerne. Derudover kan du efter behov tilbydes rådgivning, vejledning og specialundervisning i forhold til blandt andet:

  • Daglige færdigheder som eksempelvis madlavning, måltidsteknik og personlig hygiejne
  • Ledsageteknik (for dig, pårørende og evt. plejepersonale)
  • Undervisning i at orientere sig og i at færdes sikkert / mobility
  • Særlige belysningsbehov

Synskonsulenterne kan i forløbet give information om øjensygdommen og dens konsekvenser, psykisk støtte/ hjælp til bearbejdning af synstabet samt rådgivning af pårørende og evt. plejepersonale. Ligeledes henvises i forløbet til andre instanser som f.eks. Dansk Blindesamfund og lydbogsbibliotek.

Alle henvendelser og ansøgninger skal rettes til Synssamarbejde Midt.